FIT-kurser

Feedback Informed Treatment er en arbejdsmetode, der har en solid basis i forskningslitteraturen om psykoterapi. Metoden har til formål at kvalitetssikre det terapeutiske arbejde ved konsekvent at holde øje med effekten af terapien, samt få klientens tilbagemeldinger på samtalerne. Samtidig er FIT ”meta-teoretisk” og tillader terapeuten at arbejde ud fra sit foretrukne teoretiske og metodiske ståsted.
FIT kan ved første bekendtskab forekomme enkelt, men ved nærmere udforskning opdager man, at det kræver gentagne udforskninger og refleksioner for at gøre brug af tilgangens store potentiale. Derfor tilbyder vi i samarbejde med International Center for Clinical Excellence kurser og workshops i Feedback Informed Treatment (FIT).
Helt aktuelt udbyder vi alle de fire moduler, der skal til for at opnå certificeringen som FIT Certified Trainer. Se mere i boksen her eller klik på billederne af kurserne.

Aktive kurser i denne kategori

FIT Advanced Intensive og FIT Supervision oktober 2024

7. oktober -9:00 - 11. oktober -16:00