Indlæser Begivenheder

Billetter

Nedenstående antal inkluderer billetter til denne begivenhed allerede i din indkøbsvogn. Hvis du klikker på "Hent billetter", kan du redigere eksisterende deltageroplysninger samt ændre billetantal.
Billetter er ikke længere tilgængelige

Forskning og formidling 2017

HENT KOMPLET KURSUSBESKRIVELSE HERpdf-download

Deltag i dette væsentlige og underholdende 5-dages integrerede undervisnings- og vejledningsforløb og få dækket hele modulet vedrørende forskning og formidling. De to undervisere vil gøre det ofte svært tilgængelige eller umiddelbart kedelige stof til fatteligt, brugbart og – ja ligefrem interessant viden særligt i disse ”evidens-debat-tider”.

Kurset finder sted i København i september 2017 og er særligt rettet imod psykologer undervejs i specialistuddannelsen i psykoterapi.

Kurset er godkendt af Dansk Psykologforening som Modulet vedrørende forskning og formidling.

NB Er du interesseret, men har ikke mulighed for at deltage i år, er du velkommen til at tilmelde dig Forskning og formidling i 2018.

Indholdet af kurset

Teorien vil bestå af indføring i relevant statistisk og undersøgelsesmetodisk viden, samt en indføring i, hvordan denne kan bruges til forståelse og udformning af videnskabelig forskning. Kurset vil præsentere forskellige forskningsparadigmer og klæde deltagerne på til at kunne overskue forskningslitteratur og dens relevans for psykologer.

Kurset vil fokusere på forskellige kliniske forskningsdesigns og deres fordele og fald- gruber. Deltagerne lærer at kunne sammenholde forskningsresultater, konklusioner og implementeringsmuligheder. Hvad fortæller forskningen egentlig, og hvad fortæller den ikke?

Deltagerne vil ved kursets afslutning have kundskaber, der gør dem i stand til at leve op til de gældende krav i forhold til specialistgodkendelse, enten ved at skrive en viden- skabelig artikel eller ved holde et videnskabeligt oplæg eller tilsvarende, som kan god- kendes af Dansk Psykologforening.

Godkendelsen af opgaven hører med til kurset, men vil dog finde sted efterfølgende. Se nedenfor om de formelle krav.

Meritering

Kurset er godkendt som ”4. Modulet vedrørende forskning og formidling”, som en del af de fælles krav og teoriområder for alle specialistuddannelser.
Kurset dækker således både metodeundervisning samt vejledning i opgave. Opgaven kan derudover blive godkendt af Scott Miller – hvis den skrives på engelsk.

Form

For at sikre nogle interessante og lærerige dage vil formen veksle mellem forelæsning, gruppearbejde, øvelser og metodetræning. Der vil blive undervist på både dansk og engelsk.
Kurset er et utraditionelt kursus i forskningsteori, hvor underviserne kombinerer amerikansk og dansk, humor og alvor, stand-up og nørderi. Kurset afholdes for en mindre gruppe psykologer for at sikre, at det bliver lærerigt, engagerende og nærværende for deltagerne.

Kurset og de formelle krav

De formelle krav til Modulet for Forskning og formidling indeholder 18 timers teori/ metodeundervisning samt 42 timer med eget arbejde med opgaven samt vejledning heri. I dette forløb dækkes både undervisning og vejledning, idet deltagerne i løbet af de
5 dage får en generel indføring i forskningsmetode (18 timers teori) samt vejledning i
at skrive en videnskabelig artikel eller holde et videnskabeligt oplæg. Kursisterne vil desuden efter kurset have mulighed for 1-2 vejledninger med underviserne om opgaven, inden de afleverer. Skal Scott Miller vejlede, skal opgaven være på engelsk.
Som en del af kurset har deltagerne mulighed for at fremlægge ideer eller oplæg til en opgave eller artikel. Denne vil der efterfølgende være mulighed for at få vejledning på. Opgaven kan som nævnt godkendes af Scott Miller, såfremt den udfærdiges på engelsk.

For øvrigt regelsæt ang. godkendelse af opgave, se venligst her:

Regelsæt for godkendelse af opgave i Forskning og formidling

Om underviserne

Scott D. Miller er en international kapacitet indenfor området forskning og formidling. Han er grundlæggeren af The International Center for Clinical Excellence, som er en international samling af klinikere, forskere og undervisere. Scott er en garvet, humoristisk og underholdende underviser og foredragsholder. Han har i allerhøjeste grad fod på forskningslitteraturen angående klinisk praksis og formår at formidle dette på en forståelig måde, der samtidig har relevans og er omsættelig i klinikerens daglige praksis. Scott D. Miller har publiceret en omfangsrig mængde litteratur, bl.a. bøgerne ”Escape from Babel: Toward a Unifying Language for Psychotherapy” (1997), ”The Heart and Soul of Change” (1999,2010), og ”The Heroic Client: A Revolutionary way to Improve Effectiveness through Client-Directed, Outcome- Informed Therapy” (2000).

Susanne Bargmann er autoriseret psykolog og specialist i psykoterapi. Hun er privat- praktiserende psykolog og en dygtig og erfaren underviser.
Hun er Certificeret Træner i Feedback Informed Treatment (FIT) ved International Center for Clinical Excellence, hvor hun også er konsulent. Hun er således Danmarks førende underviser og praktiker af FIT. Hun er tilknyttet som underviser og supervisor i flere organisationer, der anvender og implementerer FIT i deres daglige praksis. Susanne er desuden dansk redaktør på Fokus på Familien, et skandinavisk peer-reviewed tidsskrift.

Litteratur

Der vil være en del obligatorisk læsestof til kurset. Denne litteratur vil blive tilsendt deltagerne senest 2 måneder før kursusstart.

Det forventes, at kursusdeltagerne har forberedt sig til kursusdagene ved at have læst den obligatoriske litteratur, da denne vil danne grundlag for en del af gruppearbejdet på de forskellige dage.

Deltagerne vil inden kursusstart modtage en mail med vejledning i, hvordan litteraturen med fordel kan angribes i forhold til dens relevans for kurset.

Titel

Go to Top